Viser opslag med etiketten gymnasium. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gymnasium. Vis alle opslag

mandag den 5. marts 2012

for meget

Jeg har understreget det hundrede gange over for mig selv og for venner i løbet af det sidste skoleår, men det bliver ved med at vende tilbage med ny vigtighed: lad være med at køre dig selv ned. Det er ikke (kun) fordi jeg er en tiny overachiever, at det er nødvendigt at understrege - også mange fra min klasse, der ellers ikke er særlig aktive, og som tager lektielæsning med et gran salt, taler med om stress. I 1.g var der pres på i starten, fordi ingen kendte hinanden eller sine lærere, men i 2.g er stresset hovedsageligt rent skolearbejde, større opgaver, afleveringer, fremlæggelser, et stigende fokus på årskarakterer og afsluttende karakterer. I 1.g var det træls at sidde med en opgave i fire timer og glo på sit uinspirerende blanke dokument - i 2.g føles det mere som at blive frataget hele ens frihed, når man hver dag i fem dage sidder med en af den slags opgaver.

Ikke at jeg savner 1.g. Åh gud, jeg savner overhoved ikke 1.g! :p

I sidste uge stressede jeg over 18 elevtimers afleveringer, men det lykkedes rent faktisk at lave alle og med rimeligt niveau. Det var fantastisk at slappe af en hel fredag aften uden at skæve til de sidste opgaver... Men i denne uge er der så terminsprøve i matematik, og for mit vedkommende, aflevering af projektbeskrivelse til Projekt Forskerspirer. Jeg har lavet en rimelig skarp prioritering mht. venner og børnepasning/arbejde, men jeg kan næsten ikke aflyse flere musiktimer, når der også er studietur, og eksamen senere på året, og pff... Det frustrerer mig at min rytmiske lærer ikke er mere forstående. Han argumenterer for, at jeg skal kunne vise noget mere end middelmådigt til musikskolens talentårsprøve, men han underviser altså ikke en elev fra mellemskolen; jeg er nødt til at prioritere, og dér skraber rytmisk musik altså bunden på listen. Undskyld, rytmikere.

Argh, det er bare den her uge... om en uge, om en uge vil vi sidde med solbriller i middagssolen og bestille frisklavet pasta og se på romerske bygningsværker. God ting i dag: vi har fået studietrøjer. <3
Nå ja, endnu en stressfaktor: Jeg mangler stadig 2½ kapitel af Æneiden! Som jeg skal fremlægge om, dagen efter vi er landet i Rom! Ergo skal jeg kunne genfortælle hele handlingen og have forberedt en fremlæggelse! Jeez. Det bliver lørdag, efter de andre deadlines.
Jeg har forbudt mig selv at læse mere i Æneiden om natten fordi jeg aldrig får sovet.

Bottom line: Fuck dig, gymnasium. I morgen bliver bedre.