« Mais après tout, certains disent que les plus
belles histories d’amour sont celles qu’on n’a pas eu le temps de vivre. Peut-être
alors les baisers qu’on ne reçoit pas sont aussi les plus intenses... »
(Men når alt kommer til alt er der nogle, der siger, at de smukkeste kærlighedshistorier er de, man ikke har haft tiden til at udleve. Måske er altså de kys, man ikke modtager, også de mest intense...)
Det er ikke så tit at jeg lader mig rive med af skoleopgaver - eksamensopgaver i særlig grad - og sikkert af de samme grunde som så mange andre, der stadig er elever og langt fra at være studerende. Tvang er den værste form for motivation, der findes... Men det sker selvfølgelig at en bog viser sig at være overraskende spændende læsning, eller at et oplæg faktisk har relevans for ens hverdag. Det er også derfor jeg elsker psykologitimerne så højt - psykologi er det mest hverdagsnære fag, der findes i gymnasiet. Deri overgår det altså langt fysik og samfundsfag, sig, hvad du vil.
Jeg faldt særligt for det ovenstående uddrag fra en eksamensopgave på Fransk A fortsætter. Jeg vil ikke kommentere det nærmere nu; det kommer jeg alligevel til at skrive en stil om, og det er vist overarbejde at oversætte fire timers franskarbejde tilbage til dansk igen!
Ikke desto mindre synes jeg, det er et virkelig tankevækkende citat. Hvor ofte overgår fantasien ikke virkeligheden? Og hvor ofte bliver man ikke alligevel overrasket over, hvordan virkeligheden overgår hvad man kunne have forestillet sig?
Jeg føler at citatet taler sandt. Men jeg har voldsom lyst til at modsige det alligevel.
Det minder mig en lille smule om John Greens svar på et spørgende ord, han engang fik stillet til sin roman An Abundance of Katherines. Hovedpersonen siger: "You can love someone so much... But you can never love people as much as you can miss them." På sin blog forklarer John Green, hvorfor han selv er uenig i hovedpersonens udtalelse, og siger en masse andet interessant om romantisk kærlighed. Find indlægget her.
Nu vi er ved romantisk kærlighed, så er der Laura Marlings gamle sang... New Romantic. Den er ikke opmuntrende, men på en god måde.
Tekst efter Guillaume Musso, Que serais-je sans toi ?, Édition Pocket 2009.
(Men når alt kommer til alt er der nogle, der siger, at de smukkeste kærlighedshistorier er de, man ikke har haft tiden til at udleve. Måske er altså de kys, man ikke modtager, også de mest intense...)
Det er ikke så tit at jeg lader mig rive med af skoleopgaver - eksamensopgaver i særlig grad - og sikkert af de samme grunde som så mange andre, der stadig er elever og langt fra at være studerende. Tvang er den værste form for motivation, der findes... Men det sker selvfølgelig at en bog viser sig at være overraskende spændende læsning, eller at et oplæg faktisk har relevans for ens hverdag. Det er også derfor jeg elsker psykologitimerne så højt - psykologi er det mest hverdagsnære fag, der findes i gymnasiet. Deri overgår det altså langt fysik og samfundsfag, sig, hvad du vil.
Jeg faldt særligt for det ovenstående uddrag fra en eksamensopgave på Fransk A fortsætter. Jeg vil ikke kommentere det nærmere nu; det kommer jeg alligevel til at skrive en stil om, og det er vist overarbejde at oversætte fire timers franskarbejde tilbage til dansk igen!
Ikke desto mindre synes jeg, det er et virkelig tankevækkende citat. Hvor ofte overgår fantasien ikke virkeligheden? Og hvor ofte bliver man ikke alligevel overrasket over, hvordan virkeligheden overgår hvad man kunne have forestillet sig?
Jeg føler at citatet taler sandt. Men jeg har voldsom lyst til at modsige det alligevel.
Det minder mig en lille smule om John Greens svar på et spørgende ord, han engang fik stillet til sin roman An Abundance of Katherines. Hovedpersonen siger: "You can love someone so much... But you can never love people as much as you can miss them." På sin blog forklarer John Green, hvorfor han selv er uenig i hovedpersonens udtalelse, og siger en masse andet interessant om romantisk kærlighed. Find indlægget her.
Nu vi er ved romantisk kærlighed, så er der Laura Marlings gamle sang... New Romantic. Den er ikke opmuntrende, men på en god måde.
Tekst efter Guillaume Musso, Que serais-je sans toi ?, Édition Pocket 2009.